Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Vadehavs quiz og byt (MV-Intro-5)

Opgaven

I Vadehavs quiz og byt bevæger eleverne sig rundt mellem hinanden. Med små kort læres eller repeteres de fagord man bruger til at beskrive Vadehavet.

”Quiz og byt" er velegnet, når der skal arbejdes med viden og færdigheder. Metoden er oplagt til repetition af ordforråd eller tematisk viden. Quiz og byt fungerer godt til både store og små. Hver elev har et kort med et spørgsmål, som de skal gå rundt og vise til kammerater, som skal svare.

Eleverne kan lære sig ordene ved at arbejde med minipuslespil i denne opgave: Vadehavs-mini-puzzlespil

Som repetion kan denne opgave bruges: Vadehavsloop

Sådan gør du

Trin 1: Eleverne går omkring mellem hinanden og finder en partner.

Trin 2: Partner A læser det spørgsmål som står på kortet.

Trin 3: Partner B svarer eller forsøger at svare.

Trin 4: Partner A hjælper eller roser.

Trin 5: Partnerne bytter roller, så partner B læser sit spørgsmål, og A svarer.

Trin 6: Partnerne bytter kort og siger farvel.

Trin 7: De rækker kortet i vejret for at vise, at de er ”ledige”, finder en ny partner og starter igen fra trin 2.

Aktiviteten fortsættes, indtil læreren vurderer, at alle eleverne har haft et passende antal af kortene imellem hænderne. Udover at alle elever får øvet stof, så får de også mødt nye samarbejdspartnere, hvilket medvirker til at skabe et godt arbejdsklima i klassen.

Denne aktivitet kan både bruges som introduktion og repetition af Vadehavsord. 

Årstid

Hele året.

Tidsforbrug

Ca. 15 min.

Forberedelse

  • Print kortene til Quiz og byt, evt på karton.
  • Klip dem ud. 
  • Print evt et ekstra sæt til lærerens facitliste.

Aktivitet

  • Bevægelse
  • Inde
  • Ude

Opgavetema

  • Introopgaver

Mål 1.-10. klasse

Skole

  • Mellemtrin
  • Udskoling

Skolefag

  • Dansk
  • Geografi
  • Natur og teknologi

Dansk efter 4.kl. – Kommunikation – Sproglig bevidsthed.
Eleven kan iagttage ord, begreber og sætninger i fagsprog.
Eleven har viden om ord, begreber og sætningsgrammatik i fagsprog.

Natur/teknologi efter 4.kl. – Kommunikation – Ordkendskab.
Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber.
Eleven har viden om fagord og begreber.

Geografi efter 9.kl. - Kommunikation - Ordkendskab
Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber
Eleven har viden om ord og begreber i naturfag

Baggrundsviden

issuu.com/vadehavet