Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Hvalfangerkatastrofen i Ishavet 1777 (MV-Liv-før-127)

Opgaven

I 1700-tallet blev der drevet en intens hval- og sælfangst i de arktiske farvande ved Grønland. Rømøs kommandører og øvrige søfolk spillede her en meget væsentlig rolle. Fra disse findes en lang række spændende og meget personlige beretninger, ikke mindst fra skæbneåret 1777. På Rømø findes stadig mange ”spor” fra denne storhedstid.

Opgaven tager udgangspunkt i en række samtidige kilder, samt et enkelt nutidigt kort. Kilderne beskriver katastrofen i Ishavet i 1777, hvor et stort antal hval- og sælfangerskibe hjemmehørende i Vadehavet forliste. 

Eleverne bruger oplysningerne fra kilderne til at producere et ”afsnit” til en historiebog for 4. klasse.

Eleverne læser kildematerialerne og producerer et ”afsnit” til en historiebog for 4. klasse. De skal ”suge” oplysninger ud af de gamle kilder, vurdere relevansen heraf, samt formulere sig i et sprog, der passer til målgruppen.

Afsnittet illustreres.

Sådan gør du

  • Fortæl elever at de skal producere et ”afsnit” til en historiebog for 4. klasse.
  • Tal med elever om, hvordan de synes en god historiebog er.
  • Tal med eleverne om, at de skal ”suge” oplysninger ud af de gamle kilder, vurdere relevansen heraf, samt formulere sig i et sprog, der passer til målgruppen.
  • Eleverne læser kildematerialerne - se arbejdsark.
  • I grupper eller individuelt formulerer, redigerer og skriver de teksten til historiebogen.
  • Teksten illustreres enten med egne tegninger eller andre illustrationer.
  • Der laves evt. også opgaver til.
  • Lad en 4. klasse læse afsnittene og bed dem melde tilbage om de forstod det.
  • Tal med eleverne om 4. klassens tilbagemeldinger.

Årstid

Hele året

Tidsforbrug

4-5 lektioner

Forberedelse

  • Print arbejdsarkene med kilderne.
  • Skaf adgang til computere.
  • Skaf adgang til kort i atlas eller på nettet.
  • Skaf adgang til ordbogsopslag i ordbøger eller på nettet.
  • Skaf papir og male/tegnegrej. 
  • Aftal med en kollega, som har en 4. klasse, at de vil læse teksterne og melde tilbage.

Aktivitet

  • Inde

Opgavetema

  • Menneskets liv ved Vadehavet før

Mål 1.-10. klasse

Skole

  • Udskoling

Skolefag

  • Dansk
  • Historie

Dansk efter 9.kl. - Fremstilling - Fremstilling.
Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter.
Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper.

Dansk efter 9.kl. - Fremstilling - Forberedelse.
Eleven kan disponere og layoute stof så det fremmer hensigten med produktet.
Eleven har viden om målrettede dispositions- og formidlingsmetoder.

Dansk efter 9.kl. - Læsning - Finde tekst.
Eleven kan planlægge og gennemføre faser i informationssøgning.
Eleven har viden om faser i informationssøgning.

Historie efter 9.kl. - Kildearbejde - Sprog og skriftsprog.
Eleven kan målrettet læse historiske kilder og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om historiske problemstillinger. 
Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt historiske kilders formål og struktur.

Historie efter 9.kl. - Kronologi og sammenhæng - Det lokale, regionale og globale.
Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.
Eleven har viden om forandringer af samfund lokalt, regionalt og globalt.

Besøgssteder

  • NaturKulturVarde
  • Naturstyrelsen Blåvandshuk
  • Fiskeri- og Søfartsmuseet
  • Havneskolen
  • Vadehavscentret
  • Naturvejledning Fanø Kommune
  • Tønnisgård
  • Naturvejledning Tønder Kommune

Nationalmuseets Kommandørgård, Rømø

Baggrundsviden

Katastrofen i Ishavet 1777 - Beretninger fra hval- og sælfangsten ved Grønland.

Redigeret og kommenteret af Søren Mulvad.

Fiskeri- og Søfartsmuseet.

issuu.com/vadehavet