Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Om Mit Vadehav

Mit Vadehav er Nationalpark Vadehavets officielle undervisningsportal. Mit Vadehav tilbyder gratis undervisningsmaterialer til skoler og aktivitetsbeskrivelser til børnehaver. Formålet er at give viden om og kendskab til Vadehavsområdet.

For børnehaver

På Mit Vadehav kan du finde materialer til aktiviteter om, ved og i Vadehavet. Opgaverne er til mange temaer i læreplanerne - ikke kun det naturfaglige. Der er lagt vægt på at børnehavebørnene kommer ud og oplever naturen og kulturen.

Formålet er, at give børnehavebørnene viden om, og kendskab til, Vadehavsområdet, mens de arbejder med læreplanerne for børnehaven.  

Samarbejde med Grønne Spirer

Få det grønne flag! - Hvis I er medlem af Grønne Spirer, kan arbejdet med Mit Vadehav indgå i ansøgningen om det grønne flag.

Læs mere på Grønne Spires hjemmeside

For skoler

Formålet er, at give eleverne viden om, og kendskab til, Vadehavsområdet, mens de kan arbejde med folkeskolens faglige mål. Du kan finde materialer til undervisning om, ved og i Vadehavet til mange fag – ikke kun naturfagene. Der er lagt vægt på, at der arbejdes tværfagligt med emnet, samt at eleverne kommer ud og oplever naturen og kulturen. Opgaverne kan med fordel bruges som forberedelse til lejrskoler ved Vadehavet. 

IWSS

International Wadden Sea School: For eleverne i de ældste klasser lægges der vægt på, at eleverne oplever, at Vadehavet ikke slutter ved grænsen, men fortsætter ned igennem Tyskland og helt til Nederlandene.

Find materialer med mere på IWSS hjemmeside


 

Hvem står bag?

Mit Vadehav er et undervisnings- og aktivitetstilbud, der er udviklet af Vadehavets Formidlerforum. Der samarbejdes med Grønne Spirer - Friluftsrådets landsdækkende, grønne mærkningsordning for børneinstitutioner. Projektet er støttet af Friluftsrådet.


 

Undervisningsopgaverne er inddelt i fire temaer

Det store ta’ selv bord

Der arbejdes med dyrelivet i og ved Vadehavet. Opgaverne behandler tværfagligt emner omkring orme, muslinger, fugle, sæler og fødekæder.

Se opgaverne under emnet "Det store ta' selv bord"

Tidevand og landskab

Der arbejdes med det helt særlige tidevandslandskab, som findes ved Vadehavet. Opgaverne behandler tværfagligt emner som planterne og deres særlige vilkår, landskabet, diger, tidevand og stormflod.

Se opgaverne under emnet "Tidevand og landskab"

Menneskets liv ved Vadehavet – før

Der arbejdes med menneskets liv ved, og brug af, Vadehavets natur – i et historisk perspektiv. Der arbejdes tværfagligt med "gode historier" fra egnen og i nogle opgaver tre fikspunkter: Vikingetiden, tiden omkring 1634 og i 1950’erne.

Se opgaverne under emnet "Menneskets liv ved Vadehavet – før"

Menneskets liv ved Vadehavet – nu og frem

Der arbejdes med menneskets liv ved, og brug af, Vadehavets natur – i et nutidigt og fremtidigt perspektiv. Der er opgaver om blandt andet nationalparken, verdensarven og opskrifter til hvordan Vadehavet kan spises.

Se opgaverne under emnet "Menneskets liv ved Vadehavet – nu og i fremtiden"


 

Copyright/ophavsret

Ophavsrettighederne til alt materiale (fotos, tegninger og opgaver) på dette website (mitvadehav.dk) tilhører partnerne i Vadehavets Formidlerforum samt samarbejdspartnere med mindre …

Læs mere om ophavsret omkring materialet på Mit Vadehav